Mine råd til den gode konsultation

For at jeg kan hjælpe dig, er det vigtigt, at du medbringer prøveresultater inklusive relevante svar på røntgenundersøgelser, scanninger og blodprøver.

Det kan være svært at huske hele sin sygehistorie, så jeg anbefaler at du forbereder dig hjemmefra og skriver den ned. Det giver dig mere overskud til at koncentrere dig om konsultationen.

Det kan være en god ide at du skriver dine spørgsmål ned. Mange har jo desværre oplevet ikke at få spurgt om alt det de havde tænkt på hjemmefra.

Tag gerne en nær ven eller et familiemedlem med til at bistå dig.

Du er velkommen til at optage konsultationen på en diktafon eller smartphone. Så behøver du ikke at tage notater.

HUSK

  • Medbring prøvesvar.
  • Nedskriv sygehistorie.
  • Forbered spørgsmål.
  • Tag evt. en bisidder med.
  • Optag evt. samtale.